Vision, mission og VÆRDIER

Atria Danmark bygger på stolte slagtertraditioner og en stor forkærlighed for mad, og vores ønske er at mætte danskernes munde med velsmagende madoplevelser. Vi arbejder derfor altid ud fra missionen: ”Good food – better mood”. Vores vision er at skabe inspirerende fødevarer til enhver lejlighed – og være danskernes favorit! Derfor er vi også stolte af at være blandt Danmarks førende fødevarevirksomheder.

Vi producerer forarbejdede kødprodukter som pålæg, pepperoni, pølser og bacon. Det gør vi på vores egne produktionsfaciliteter i Horsens og lige udenfor Horsens i Hansted.

Vores produkter er en fast del af danskernes madpakker, på frokostbordet og til aftensmåltidet. Det forpligter! Vi arbejder derfor hver dag dedikeret for at skabe inspirerende fødevarer og gode smagsoplevelser, der passer til enhver lejlighed. Og vi elsker vores arbejde!
 

I Atria Danmark er vores hverdag præget af en særlig måde at agere på: Vi forpligter os på at levere kvalitet. Vi har fokus på såvel forbrugere som kunder indenfor detailhandlen, foodservice og eksport.

Og vi er sultne efter succes.

Kombinationen af faglig ekspertise, engagerede medarbejdere og mange års tilstedeværelse på flere markeder har gjort os til en velanset virksomhed, der er i stand til at indfri vores værdisæt og opfylde kundernes krav om kvalitet, fornyelse og høj fødevaresikkerhed, ikke mindst.